mette zimmer – Life & Business coach

Velkommen

Coaching er nøglen til forandring, nye perspektiver og fornyet indsigt. Som certificeret Life & Business Coach arbejder jeg med iværksættere, ledere, teams og solo-selvstændige, der ønsker at styrke samarbejde, effektivitet og trivsel på arbejdspladsen.

Uanset om du ønsker at udvikle din vision, dit lederskab, teamets dynamik eller finde løsninger på udfordringer, kan jeg støtte den udviklingsproces, der sætter gang i transformationen. Sammen skaber vi plads til energi og fornyelse – og selv små skridt kan skabe store resultater.

Eksempler på udfordringer og spørgsmål, jeg typisk møder

  • Hvordan bliver jeg den leder, jeg gerne vil være?
  • Hvordan driver jeg min virksomhed i overensstemmelse med mine værdier?
  • Hvordan får jeg mod til forandring
  • Hvordan får jeg sagt min mening – og sikrer, at det bliver sagt på en god og kærlig måde?
  • Jeg har svært ved at mærke, hvad jeg vil
  • Jeg er i et fællesskab, men vi savner et samlet fodfæste
  • Hvordan får vi ledelsen og teamet tættere på hinanden?
  • Er jeg i det rigtige job?
  • Min chef hører ikke hvad jeg siger – hvad gør jeg?
  • Hvorfor kører jeg rundt i ring?
  • Hvorfor bliver jeg hele tiden misforstået?
  • Hvordan skaber jeg større tryghed for mine medarbejdere?
  • Mit team har brug for sammenhold
  • Hvordan får jeg mit team ud ad samme sti – og hvad skal der til for at vi når i mål?
  • Jeg føler mig forbigået af min chef og kollegaer

“Mette er nærværende, skarp – og virkelig god til at fastholde en og blive ved med at stille de svære spørgsmål. Det gør, at man rykker sig – og selv ser udveje og veje videre frem. Jeg kan virkelig anbefale Mette som coach – hvis du har brug for kyndig og klog ekspertise og vejledning.”

Nanna Friis, Founder and Owner hos Kusiner

ingen er ens:

Alle forløb bliver skræddersyet til dig

Som coach hjælper jeg dig og din virksomhed med at se nye muligheder, løsninger og vækstpotentiale og sætte skub i en positiv forandring.

Alle virksomheder og udfordringer er forskellige, og derfor skræddersyr jeg mine forløb og workshops til lige præcis dine behov.

Jeg tilbyder

Individuel coaching

I mine én til én-sessioner får du et trygt rum hvor nye perspektiver og tanker kan opstå og bane vej for afklaring og udvikling.

Mine individuelle forløb henvender sig både til ledere, medarbejdere, iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende. Det kan også være du står på en skillevej i din karriere og drømmer om at gå nye veje.

Workshops

I mine workshops er der fokus på fællesskab og samarbejde – at få afklaret fælles mål, skabe tillid til hinanden, arbejde med jeres værdier og styrke motivationen.

Hvad enten I er et team, der arbejder tæt sammen i det daglige, eller en gruppe individuelle aktører, kan jeg skræddersy workshops og forløb til jeres behov.

Om Mette Zimmer

Jeg er iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende med 20 års erfaring som leder indenfor liberalt erhverv. Jeg er uddannet Master Coach med international certificering (ICF) med speciale i coaching for ledelse og teams samt faciliterings-coaching.

Scroll to Top